#156382
JAP

Det er umuligt at sige hvorvidt det er et godt køb uden at se foreningens regnskab og vedligeholdelsesplan. Generelt set er kombinationen af en meget høj andelskrone og lav boligafgift sjældent optimalt. Som markedet er lige nu bør man i de fleste foreninger købe til under den maksimalpris andelskronen er sat til. Der er selvfølgelig undtagelser fra dette.

I må endelig ikke begå den fejl at sammenligne med ejerbolig markedet. Umiddelbart er lejligheden jo billig at sidde i og burde uden problemer kunne sælges igen til samme pris i et frit marked. Det hjælper jer bare ikke hvis maksimalprisen bliver sat ned til 400.000kr.

Her er fire ting I skal sørge for at få svar på:
Er der givet afslag i andelskronen?
(et nej er et meget dårligt tegn)
Er der hensat til vedligeholdelse på foreningens regnskab?
(et nej er et dårligt tegn)
Er der planer om større vedligeholdelsesprojekter indenfor de næste 5 år?
(et ja er et dårligt tegn)
Er vurderingen offentlig eller valuar og hvor høj er den?
(her er jeg ikke helt skarp på, hvad den bør være, men mit bud er, at en vurdering over 15.000kr/kvm har stor risiko for at blive sat ned)

Et negativt svar på mere end én af disse vil få alarmklokkerne til at ringe hos mig. Andelsboligmarkedet er svært at gennemskue. Det gør at man kan gøre gode køb, men også at man kan rende ind i noget rigtigt skidt. Sandheden kan som regel findes i foreningens regnskab.