#110814
Anonym

Ja, den er jo lidt tricky. Når ‘eksperter’ taler om, at man altid vil tjene på fast ejendom (hvis man venter længe nok), så glemmer de udefrakommende faktorer som fx. skilsmisse eller arbejdsløshed.

Jeg vil ikke fortælle dig, at markedet stabiliserer sig indenfor overskuelig tid, for det vil være rent gætteværk. Man kan håbe, at det bare er falsk alarm, eller man kan frygte en selvforstærkende panik. Der er ingen, der ved det…..de, der påstår andet, lyver.

I stedet vil jeg anbefale dig at tænke i andre baner end bare at sælge. Måske kunne du fremleje et værelse, så du ikke behøvede at sælge til underskudspris? Måske kunne I fremleje hele lejligheden og få dækket de månedlige udgifter, mens I afventede udviklingen?

Jeg er klar over, at det ikke er det fedeste i verden at skulle have kontakt med sin ex-kæreste, så længe projektet står på, men det kan du kun selv vurdere. Jeg vil bare opfordre dig til at tænke i kreative løsninger….måske skal du have 2 jobs i en periode…men at sælge i panik er aldrig en god ide.