#110812
Anonym

Kære Mette

Det er rigtigt trist, at du hænger på hele gælden, men set fra bankens side, så blander de sig ikke i folks privatliv, og når man låner sammen, så er det ligesom i “De 3 musketerer": “En for alle, alle for en". Men måske ved banken ikke, at din ex. har penge nu?. Banken kan vælge hvem af jer de vil sagsøge, så du skal måske fortælle banken, at han penge nu, så de kan rykke også ham. Måske det endda kan betyde, at I kan tale sammen om en løsning, for han er vel også i RKI.

Nu ved jeg ikke, om du har friværdi i din ejerlejlighed, og hvad den evt. friværdi er på. Men du risikerer med et udlæg, at banken kan sætte din ejerlejlighed på tvangsaution, og det betyder gerne en lavere pris og dermed et mindre beløb til dig, og evt. risiko for et tab. Det kan du ikke være tjent med. Så du bliver nok nødt til at betale banken gælden. Men fortæl din ex., at du gør regres for halvdelen af beløbet mod ham (og i den anledning, så skal du også iagttage forældelsesreglerne for dit krav).

Nu ved jeg ikke, hvor du bor henne – men der findes mulighed for at få retshjælp (hvis du bor i KBH så gå ind på http://www.retshjaelpen.dk). Hvis du tjener alt for meget til at få hjælp, så kan du altid få hjælp hos “Advokatvagten". Gå ind på http://www.advokatsamfundet.dk og se, hvor din nærmeste Advokatvagt ligger. Jeg tænkte nemlig, at det måske vil være en fordel, hvis du taler med en uvildig person, der kan rådgive dig bedst muligt ud fra lige præcis dine personlige og økonomiske forhold.

Men lad dig ikke slå ud af det. Der er altid en udvej, selv om vejen kan være belagt med “tidsler". Men du får det meget bedre, hvis du ligesom får en løsning.

Endnu en gang pøj pøj – og man kan have løst til at råbe, at vi i DK burde have samme regler som i Sverige, så andre end det offentlige kunne lave lønindeholdelse også. For så ville banken nemlig (når du siger, at din ex. har mange penge) kunne få medhold i Retten om, at de kan foretage indeholdelse i din ex. løn. Og betaler du hele gælden, så ville du også kunne få samme rettighed.

Kh/Nuser