#156228
Anonym

Hej

Læser du ikke, hvad jeg skriver. Jeg skrev “Hvis du i forbindelse med lånet har betalt et oprettelsesgebyr og skal betale løbende gebyrer, så indgår de i ÅOP’en. Så ÅOP’en er ikke rentesatsen. Det er en omkostningsprocent". Så jo jeg har helt styr på, hvad ÅOP er, og hvordan den udregnes.

Jeg skrev også, at jeg ikke forstår den rentesats diskonto (pt. 0,75%) + 21,25% = 22%, som Generalen antager, er renten for lånet. Så de 22% er IKKE mit forslag, det er Generalens. Generalen kan kun have foreslået de 22% som den pålydende rentesats, og ikke som den effektive rente, for en effektiv rente på 22% ved månedlig rentetilskrivning, svarer til en pålydende årlig rente 20,051%, og hvis renten er kvartalsvis, så er den pålydende rente på 20,388%. Begge pålydende satser ved faktisk/faktisk antal dage i løbet af året. Så jeg FORUDSATTE i min beregning – og det skrev jeg også, at min beregning var for en pålydende rente på 22%, hvor renten bliver tilskrevet hver måned. Så hvis rentesatsen i virkeligheden er noget helt andet, så vil beregningsresultatet naturligvis også være det.

Jeg synes faktisk, at det er en smule øv, når du skriver noget, som jeg aldrig har udtalt.

MVH/Nuser 🙂