#155224
Anonym

Hej

Reelt er bankens pant i et andelsboliglån ikke en pind værd for banken (panthaver), hvis andelsboligforeningens vedtægter siger, at andelshaveren skal have boplælsadresse i andelen, og denne regel har vist alle andelsboligforeninger. Forestil dig en bank skulle bo i 3-værelses, det er jo ren utopi. Faktisk faldt der en Østre Landsrets dom i 2009 om dette, hvor det fremgår, at pantet var værdiløst for en panthaver.

http://www.mwblaw.dk/Nyheder/01092009PantIAndelsboliger.aspx

Næste problem er, at det du foreslår, reelt en kaution fra forældre/familie. Men glem alt om dette, da banker nærmest har forbud mod at tage i mod kaution mellem privatkunder. Det er kun lige, sådan som jeg husker det, hvis mor og far kautionerer for deres lille Peter, der skal flytte hjemmefra, og har brug for et indskudslån i en lejelejlighed, at de vil (læs må) gøre det. Reglerne for kaution mellem privatkunder er skrappe – og kun godt, så en kautionist, som slet ikke forstår, hvad det betyder at kautionere, kommer til at hænge på en gæld. Det findes der utallige skrækeksempler på dette i retslitteraturen, før man indførte disse skrappe regler.

Men hvis du har indlån, som du selv kan stille til sikkerhed for lånet, altså i nærheden eller 100% af lånets størrelse, så har du da et forhandlingsudgangspunkt, og banken vil nok være nemmere at få til at sætte en bedre rentesats end den, som de anvender normalt for andelslån.

Og nej – der tilbydes ikke realkreditlån til andelsboliger. Men det skal du vist kun være glad for – for ellers kommer en andelsbolig definitionsmæssigt til at være som alm. fast ejendom, og så vil det jo være svært for politikkerne at forsvare, at der for andelsboliger ikke skal betales ejendomsskat og ejendomsværdiskat.

MVH/Nuser