#110702
Anonym

Kære Athena og alle jer andre

Er man i RKI og søger via dansklaan.dk, så skal man stille sikkerhed eller stille med en kautionist. Sidstnævnte er rigtig meget urimeligt, da kautionisten lovmæssigt ikke er beskyttet på samme måde som kautionister for et banklån.

Men dansklaan.dk tager sig godt betalt. Det koster f.eks. 4.990 kr. at låne 15.000 kr. Altså 25% af lånet, da lånet lyder på 19.990 kr. (træk lige 4.990 kr. fra), og så får du udbetalt 15.000 kr. Og dette er kun, hvis du vel og mærke er “almindelig" kunde. Skal der stilles sikkerhed eller skal der kaution på, så vælter der yderligere omkostninger ned over låntager. Og lånebestemmelserne er også ulovlige i forhold til næsten al lovgivning i Danmark. F.eks. så tager dansklaan.dk 500 kr., hvis du vil indbetale ekstra (ulovligt i følge kreditaftaleloven). Dansklaan.dk siger, at lånet er uopsigeligt i mange måneder (dette er også ulovligt iflg. kreditaftaleloven). Desuden så er Dansklaan.dk’s fortrydelsesret-bestemmelse også ulovlig (dansklaan.dk kræver, at du skal fortryde rekommanderet, hvilket er ulovligt ifølge forbrugeraftaleloven). Dansklaan.dk siger, at bruger du din fortrydelsret, så skal du betale alle de etableringomk., som du har betalt up front, selv om forbrugeraftaleloven siger, at det skal være et rimeligt beløb – og det er 4.990 kr. IKKE ved et lån på 19.990 kr. Og der er så meget ulovligt i bestemmelserne, at man nærmest besvimer. Tankevækkende er det da også, at der ikke er oplysning om kontaktdata, telefonnr., CVR.nr. mv på http://www.dansklaan.dk (ulovligt ifølge e-handelsloven).

Ham, der står bag dansklaan.dk er den samme, som står bag http://www.odinbolig.dk – og prøv at læse, hvad der står på denne site – og du vil blive rystet over mandens metoder:
http://www.kronberg.dk/rakreligio/uncover/odin/

MVH/Nuser