#154736
Soleil

For mig tog det cirka 6 bankdage, da jeg flyttede til Nørre Nebel Sparekasse (jeg finder det ganske uforståeligt, hvorfor man ikke i dette forum skal nævne navne på pengeinstitutter, der giver gode renter, ganske ligesom jeg mener, vi skal angive navnet på de pengeinstitutter, der giver for ringe renter eller behandler os skidt). For flere år siden flyttede jeg indexkontrakter fra Almindelig Brand Bank til Eik Bank, fordi Alm. Brand Bank ikke længere var konkurrencedygtig, og nu flytter jeg fra Eik Bank af samme grund – dens renter er ikke længere i top, de er rykket ned i mellemklassen.

Det er i øvrigt standardgods i økonomisk teori i kapitalistiske samfund, at ressourcerne bør flytte derhen, hvor de giver mest udbytte, for her er åbenbart de dygtigste, bedste businessmen. Det betyder, at kunder, der handler hos butikker med de laveste priser, og bankkunder, der anbringer deres penge i banker med de højeste renter, ikke alene tjener sig selv, de tjener også samfundet.De er med til at flytte ressourcer væk fra dårlige firmaer til gode/dygtige og væk fra dårlige banker til gode/dygtige.