#154682
Anonym

Hvis din veninde eksempelvis er i en situation hvor:

a) Hun er single og rådighedsbeløbet pr måned, når forbrugsgælden forrentes og afdrages over maksimalt 5 år, er under 6.500 kr.

b) Gælden overstiger 150.000 kr.

eller

c) Hun er RKI-registreret

… så ligger det meget meget tungt med at få en anden bank til at overtage engagementet.

Hun må i stedet enten:

a) Få lavet en budget og en plan for hvordan gælden kan nedbringes mens hun er kunde i Roskilde Bank, så hun om 3-5 år får så god en økonomi, at hun kan skifte bank.

b) Meddele Roskilde Bank, at hun simpelthen giver op, kaster håndklædet i ringen, og standser alle betalinger på gælden.

Hvis hun vælger mulighed b, bliver hun naturligvis registreret som dårlig betaler, så hun ikke kan låne en krone noget andet sted. Der vil givet vis også blive en fogedforretning.

Omvendt kan hun gå ind i en hvilken som helst ny bank og kræve at få oprettet en nemkonto, hvor hendes løn kan gå ind.
Hun har naturligvis ikke ret til kreditkort, dankort og faktisk heller ikke engang et hævekort, men hun har en lovsikret ret til minimum at have en nemkonto, hvorpå lønnen kan gå ind!