#110652
fk2001

Hvis du vil have et fastforrentet lån er 5% realkredit jo ok. Den handles til kurs 99 lige nu.

Renten for boliglånet ved jeg ikke om er rimelig. Det er jo de sidste 20% og er mere usikker så umiddelbart er det ok.

Har du overvejet at oprette sidstnævnte som en boligprioritet? Så kan du bruge det som en kassekredit og afdrage hurtigere i perioder hvor I har penge tilovers, og omvendt låne hvis I skal bruge noget nyt.

Realkreditlån:

Realkredit koster normalt 1000 kr. Resten score banken.

Kurstabet må også blive mindre, men måske var kursen noget mindre da de lavede beregningen. Det kan der ikke handles om men banken kan foretage en kursskæring, så du får en dårligere kurs end hvad der handles i markedet. 0,1% point er ok, men så heller ikke mere. Du kan se kursen på 5% år 2038 på forsiden af http://epn.dk/

Kurtage. Jeg mener jeg betalte 0,1%. Du er noget over dette.

Boliglån:

Her skal du meget længere ned i gebyrer. Det er direkte svinsk hvad du her er præsenteret for. Du kan forhandle det ned på nul hvis banken ønsker dig som kunde. Start blødt og spil gerne bankerne ud med hinanden. Jeg oprettede mit boliglån uden gebyrer. Selv pantebrevet fik jeg dem overtalt til ikke at oprette, ved at betale 0,5% mere i rente. Så her har du mulighed for at spare godt 20.000 kr.

Øvrige omkostninger:

Bed dem stikke det op et hvis sted – på den pæneste måde du mestrer 🙂 Professionel håndtering af sådanne sager er vejen til succes, og har du læst på lektien ved banken at de har fat i en kunde de ikke kan plukke for hver en fjer.

Held og lykke, og glem ikke at skrive hvordan det går.