#154526
Anonym

For rigtig mange kunder kunne det være rart at vide, hvor god deres kreditværdighed er og mange banker i Danmark, især de største, regner faktisk på deres kunders kreditværdighed.

Når pengeinstitutter ikke lægger en test ud til deres kunder, hvor de kan teste deres kreditværdighed kan det skyldes flere faktorer.
Testen kan resultere i utilfredse kunder, hvis de får stemplet dårlig kunde eller hvis kunden får ja i testen og nej i banken. Det kan jo sagtens lade sig gøre, da der er rigtig mange faktorer, som kan spille ind såsom hårde facts og bløde faktorer. Pengeinstitutternes kreditværdighedsberegninger er kun et værktøj, et udgangspunkt. I sidste ende foretages en individuel vurdering af rådgiveren.
Testen kan også resultere i mindre indtjening til pengeinstituttet, hvis de får færre låneforespørgsler som følge af testen. Pengeinstituttet kan sagtens tjene penge på kunder, som ikke lever op til den højeste kreditværdighed.
Derudover kunne kunden også komme til at svare forkert i testen, hvis ellers den var så udførlig, at alle forhold var medtaget og så er spørgsmålet, om kunden overhovedet gider finde alle de informationer, som er nødvendige.
Sidst men ikke mindst – og måske mest betydningsfuldt -, så har banken ingen interesse i at give kunderne et værktøj til at presse dem på prisen.

Hvis man er privatkunde, så kan man få en god ide om, hvad pengeinstitutterne kigger på ved at kigge på en låneansøgning hos et finansieringsselskab på nettet.