#154394
Anonym

Jeg synes ikke, det er usandsynligt, at boligpriserne stiger i løbet af 2010. Renterne er forsat lave og priserne er i stor grad nået bunden for huse og lejligheder for nu, hvilket gør markedet attraktivt for førstegangskøberne. Årstiden gør, at der er flere købere end i de kolde måneder. Boligejere med god økonomi venter formentlig med at sælge deres boliger, hvilket holder udbuddet nede. De føler, at de får for lidt for deres bolig, hvis de sælger nu. I 2010 vil virksomheder forsat fyre medarbejdere, men ikke i samme stil som sidste år. Altså er der kun brandudsalg på boliger hos de boligejere, som er sårbare (især skilsmisser, hvor boligen er belånt op) og som eventuelt havner på tvangsauktion.

På sigt er der dog stadig nogle faresignaler. Når renten stiger igen, vil nogle boligejere komme i klemme. Det gælder dels dem, som kun overlever pga. den lave rente (kritisk gruppe) og dels dem, som ikke formår at omlægge deres forbrug. Befolkningen bliver jo også ældre og ældre, hvilket betyder, at den ældre generation af boligeejere på et tidspunkt ønsker at flytte i noget mindre. Så vil udbuddet muligvis stige mere end antallet af købere, fordi det nu er blevet dyrere igen, for køberne at låne penge til boligen.

Så man skal ikke købe bolig nu som en kortsigtet investering. Men det er et perfekt tidspunkt at træde ind på boligmarkedet for førstegangskøbere med lang tidshorisont.

Men altså det er jo alt sammen snak og overvejelser. Der kan ske så meget.