#154378
Anonym

Angående renovering, vil jeg gerne komme med et eksempel på hvad det kan koste.

Min kone og jeg flyttede ud af vores 104 m*m lejlighed i starten af 2008.
Maling af vægge: 5445,-
Maling af lofter: 2205,-
Rengøring efter håndværkere: 1468,-
Ialt 9118,-

Lejligheden var velholdt og grunddigt rengjort.
Boligforeningen betalte for at alle gulve blev letslebne og lakerede, da de kun var udsat for normalt slidtage.

Da vi får 1% rabat på istandsættelsen for hver måned vi har boet i lejligheden, blev vores egenbetaling på 5561,-

Der er altså stor forskel på hvad man skal betale for istandsættelsen, og skal du kun bo i lejligheden i et år eller to, kan denne post have betydelig indflydelse på, hvad lejligheden koster per måned.
Du kan evt. forhøre dig hos udlejeren hvor meget tidligere lejere har måtte betale for istandsættelse.

Vores indskud var på 12.500,- så det kan godt passe, som der bliver nævnt, at indskuddet er en indikator for hvor meget en normal istandsættelse vil koste.

Skulle istandsættelsen mod forventning være dyrere end indskuddet, håber jeg Nultopskat sender regningen til lejeren uden om inkassofirmaer.