#154230
Anonym

Til det kan man svare både ja og nej!

Jeg mener at der var tilfælde i 1980erne hvor private indskydere tabt penge. Kan ikke huske om det var C&G Bank, 6. Juni Banken eller Kronebanken.

Nej, der er ikke eksempler fra nyere tid på at private kunder har tabt penge på almindeligt indskud.

Grunden til det ikke er sket skyldes Nationalbankens redning af Roskilde Bank samt bankpakkeinterventionen.

Men vi lever “post finanskrisen" i en helt ny tid, som må give grundlag for helt nye forventninger.

Regeringen har nu meldt enddog meget klart ud, hvad der skal ske med banksektoren efter 30. september 2010.

Med bankpakke III har man meldt klart ud:

1. Almindelige indskydere er dækket med op til 100.000 euro, og skal ikke forvente yderligere dækning. I praksis indebærer det, at såfremt en mindre bank (Under Vestjysk Banks størrelse) krakker, og der ikke kan findes private købere, sådan som der ofte kan, så vil banken få lov at gå konkurs. Hvis en af de store banker står til at krakke, lad os eksempelvis sige Spar Nord (hvad jeg dog ikke mener er realistisk) så vil staten gribe ind. Lige som Roskilde Bank er Spar Nord for stor til at lade gå ned i praksis. Det sender for mange bølger gennem markedet.

2. Det er meldt ud at kapitaldækningen vil blive skærpet. Det stiller nye krav til polstring i bankerne, hvilket jeg mener er temmelig problematisk for tyndt kapitaliserede banker, som Amagerbanken.

Min konklusion er, at man som indskyder må anbefales at sprede pengene på flere banker, hvis man vil være helt sikker på ikke at miste sit indskud.