#154052
Mogens Nielsen (4)

Ja, det går jo hurtig på nettet. Også når man søger på tysk! Så her kommer nogle af mine søgeresultater:
Jeg fandt hurtigt ud af, at man i Tyskland har en netvirksomhed, der på flere måder ligner Mybanker. Den hedder morsom nok “Gunstiger.de". På deres hjemmeside kan man finde ud af, hvor meget man kan få i rente på forskellige beløb over forskellige løbetider. Højeste rente på 50.000 € bundet i 12 måneder giver en rente på ca. 2 %. Og den højeste rente, 2,1%, får man tilbudt i en skotsk bank! (Se de forskellige resultater på dette link:http://geld.guenstiger.de/tagesgeld/ergebnis )
Går man ind på Deutsche Banks hjemmeside – og det er Tysklands største bank – får man en overraskelse. Tjek dette ling: http://www.deutsche-bank.de/pbc/pk-sparen_geldanlage-festzinssparen.html og kig under Konditionen. Her kan man læse, at man får 0,80% på 12 måneder. Vil man binde pengene i 8 år, får man “hele" 2,75% i rente. Der er i begge tilfælde tale om en fast rente.
Jeg ved ikke, om det ser bedre ud i svenske banker. Noget tyder dog på, at danske banker giver ganske konkurrencedygtige renter, når man samtidig vil have høj sikkerhed for sit indestående. Har læst, at man i Grækenland kan få 6-7% i rente på indlån. Men så kan man vist lige så godt tage sine penge med ind på Copenhagen Casino.