#154046
Anonym

Aaaah! At sammenligne Parken aktier med en lottokupon, den holder altså ikke. Muligheden for at Parken går konkurs, er det den samme som at vinde Jackpot i Lotto?

Det er rigtigt at Parken aktien er en høj risiko, men det er også den risiko man må tage, hvis man vil have et godt afkast. Alternativt kunne du også sætte dine “små” 1.000 kr. i banken. Sikre penge, men med et relativt lavt afkast.

Som jeg ser det, så skal Parken over en “hurdle” som hedder 2012. Overlever man der, så er der penge at hente. Parken er mange ting og fodbolden udgør kun en 5. del, men samtidig er det hele sjælen bag Parken. FC København skal i Champions League gruppespillet min. en gang inden for 5 år. Er det realistisk? Jeg synes bestemt at Danmark har fået bedre forudsætninger for at gøre det godt i Europa og især FC København. Der er også forsat stor interesse for og omkring FC København.

Lalandia har også gjort det godt. Selvom man solgte feriehuse og tjene ca. 160 mio. kr. på dette, så tjener man isoleret set næsten 30 mio. kr. på Lalandia.

I Parken Venues kan man nok ikke presse flere arrangementer og koncerter ind.

Fitness dk er også rentabelt, dog har man haft en voldsom nedskrivning.

I det hele taget lægger Lars Johansen op til en helt anden strategi end Flemming Østergaard, som jo var: “Ekspandere koste hvad det vil.” Man har et godt brand og dermed et godt grundlag, men man har ikke haft godt nok styr på omkostningerne.

I Skrivende stund kan én Parken aktie erhverves for 91,50 kr. Ved ikke om det er gjort rigtigt, men jeg har regnet mig frem til at dens indre værdi pr. aktie er ca. 129 kr.