#153656
Michael

Hvad der fungerede i 1970 for BoSol er ikke nødvendigvis facitlisten 40 år senere. Ikke fordi opsparing ikke er godt for det er det entydigt. BoSol glemmer dog et par “småting":

Et boligkøb i 1970 blev hjulpet gevaldigt på vej af flere ting: En larmende høj inflation i 70’erne kombineret med store lønstigninger og fuldt fradrag for renteudgifter barberede i den grad den på den reelle værdi af gælden optaget i 1970. Havde BoSol forsøgt sig med samme fremgangsmåde fra midten af 70’erne og frem ville projektet i den grad være mislykket, da værdien af opsparingen (præcis som gælden) blev udhulet. Grotesk som det var dengang blev man belønnet for at stifte gæld og hele perioden er jo kendetegnet ved det vi kalder generationstyveriet idag. Man jokede jo seriøst med, at man bare lige skulle kunne overleve de første par år med havregrød og så var man på den grønne gren – det var jo fuldstændig korrekt.

Idag er situationen grundlæggende anderledes: Renten er lav, men fradraget ligeså. Inflationen er på et beskedent niveau og værdien af gælden forringes derfor slet ikke i samme takt – derudover er boligpriserne trods prisfald stadig høje. Jeg er ked af at sige det BoSol (no offence), men det er ikke dine økonomiske evner der har skaffet dig et gældfrit hus – det har den voldsomme inflation der herskede i 70’erne.

Og undskyld det er lidt off-topic for trådstarteren.