#153540
Anonym

Jeg er enig i at sansynligheden for fortsat prisfald på ejerboliger nok er lidt større end markante prisstigninger det næste års tid.

Men de færreste køber bolig som investeringsobjekt. Og at bo til leje er jo ikke ligefrem billigt i storbyerne – selv lejligheder hos Lejerbo m.v. har nu så høje huslejepriser, at det kræver pæne indkomster.

Mht. til bankernes renteniveau på indlån, er det nu så lavt at det faktisk ikke kan betale sig at have penge stående til under 3-4% pga. inflation og beskatning, og så er eneste alternativ jo investering i aktier/obligationer hvis der ønskes et bedre afkast.

Men da spørgeren ikke er særlig risikovillig, bortfalder aktierne, og dermed er der kun obligationer tilbage.

Efterhånden tror jeg ikke meget på at bankernes indlånsrente vil stige markant til efteråret når bankpakke I udløber (den nye erhvervsminister har jo også åbnet op for en forlængelse), ligesom Basel-ændringerne nok heller ikke vil påvirke dette.