#153506
Anonym

Kan man som enlig kontanthjælpsmodtager få en “startpakke" med barnevogn og bleer?

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ikke der er noget med at man som kontanthjælpsmodtager kan få en “startpakke" fra kommunen, hvis man skal have et barn hvis man er alene.

Jeg har hørt at “startpakken" f.eks. kan indeholde bl.a. barnevogn, bleer og meget andet.

SVAR:

Det er ikke en ret man har. Det beror på den enkelte kommunens skøn, om man vil bevilge hjælp til “etablering af nyfødte".

Det beror på en konkret individuel vurdering af de økonomiske forhold. Såfremt man er kontanthjælpsmodtager er det økonomiske råderum jo ret lille, så der vil formentlig være muligheder. Praksis er forskellig fra kommune til
kommune. Søg kommunen herom og påklag et eventuelt afslag.

Den relevante bestemmelse er lov om aktiv social socialpolitik § 81:

“Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse."