Hej Memo

Du er mest til den “sikre" løsning, og det er jo en fornuftig taktik. Heldigvis forholder det sig sådan, at det sikre også er det mest indbringende, hvis man forstår at håndtere det.

Der er INGEN omstændigheder, hvor bankens myte om at springe en omlægning over, holder stik. Det er selvfølgelig klart, at man ville kunne spare nogle omkostninger, hvis man nu vidste, at det var det, som ville ske – men det ved man jo ikke! Hvis du fx ligger i 5 og renten stiger til 6, så skal man gå med af to grunde. Den ene er, at man derved reducerer sin restgæld og dermed beskytter sin friværdi (da huspriserne falder, når renten stiger), men den vigtigste grund er, at man derved har det optimale udgangspunkt i forhold til, at der nu KUN kan ske to ting: renten kan fortsætte med at stige – eller den kan falde.

Fortsætter den med at stige, så kunne man rigtigt nok have sparet lidt ved at vente og springe den ene omlægning over, men hvis den ikke stiger, så falder den, og så kan man konvertere tilbage i 5 og nu være tilbage med lavere restgæld og derfor lavere ydelse. Man tager derfor 9 fugle i hånden i stedet for at vente på én på taget. Stiger renten til 7 så følger man bare med – det er et luksusproblem at man skal betale lidt omkostninger, for at kunne skære store lunser af sin gæld.

Det er også rigtigt, at 5´eren er lukket, da kursen er over 100. Alle serier lukker når de passerer 100, da investor ikke vil betale mere end 100 for noget, som du til enhver tid kan købe tilbage til 100 (PARI-loven: du har som boligejer altid ret til at købe din obligationer tilbage til kurs PARI=100).

Det er i mine øjne også et luksus problem, for det betyder at vi er i et marked lige nu, hvor den lange rente er faldende. Men det præsenterer dig selvfølgelig for nogle udfordringer, hvis du er tvunget til at vælge indenfor relativt kort sigt. Må jeg være så personlig at foreslå, at vi kan diskutere videre udenfor forum, hvis det har din interesse? Jeg vil meget gerne hjælpe dig, så sig endelig til 🙂