#153204
Anonym

Nu skal det ikke udvikle sig til ordkløveri, men nu skrev jeg altså fra 4 til 7. Kursen på den 30-årige 4% uden afdrag var sidst i 2008 nede i kurs 79. Så er jeg godt klar over, at der kommer lidt omkostninger på, men det er meget tæt på 20%.

Og i forhold til at skære af gælden ved at ligge i et billigt F1 lån, så vil jeg igen understrege, at F1-renten for 2009 var omkring 5,6 og at vi altså kun har haft godt to måneder med den lave rente. Den holder selvfølgelig året ud, men så har vi ingen anelse om, hvad den kommer til at hedde for 2011. Skulle den stige til blot 3, så er det selvfølgelig stadig billigt, men hvis det samtidig betyder, at den lange rente måske er steget til 6 (den behøver ikke stige til 7, selvom det selvfølgelig ville være bedre), så vil én enkelt konvertering fra den nuværende rente på 5 og op i 6 langt overgå ydelsesbesparelsen ved at ligge i flex. Det er ikke økonomi, men ren matematik.

Det er også en myte, at omkostningerne ved at konvertere udvander gevinsten. Jeg vil til enhver tid betale 10-15.000 for at tjene 70.000, som ville være typiske omkostninger for et lån på 1 million. Og jo mere man skylder, desto mindre betyder omkostningerne faktisk, da meget af det er faste gebyrer (som man i øvrigt kan få store rabatter på, hvis man ved, hvor man skal få hjælp)