#153168
Anonym

Igen må jeg sige: vælg kun et variabelt forrentet lån, hvis du er overbevist om at renten vil ligge stille eller falde!

Hvis renten stiger, så stiger din ydelse, samtidig med at din bolig bliver mindre værd, og det er slemt nok – MEN det allerværste er, at din gæld ikke falder.

Har du et fastforrentet lån, så vil din gæld falde DRAMATISK, hvis renten stiger – da kurserne på de obligationer, som du til enhver tid kan købe tilbage, vil falde i kurs. Den reduktion du så kan lave ved blot at konvertere 1% op i rente vil LANGT overstige den besparelse, som du lige nu ville have ved et variabelt lån. Målt i år så kan én enkelt konvertering afdrage mere på din gæld, end du ville kunne afdrage med din lave ydelse på 4-5 år (og det vel at mærke i et scenarie, hvor den korte rente forbliver på rekordlave niveau, som den ligger på nu).

Mange sammenligner den nuværende situation med 2005, hvor både kort og lang rente var lav. Siden da har vi set den lange rente gå fra 4 til 7 og nu tilbage i 5. Har man konverteret med på de udsving, så har det været ENORMT meget bedre, end at ligge i flex i hele perioden – selvom det modsatte ofte påstås. Kan man så være sikker på at konvertere på de rigtige tidspunkter?

JA, hvis man får hjælp til at overvåge sit lån og har forberedt alle papirerne, så man kan trykke på knappen, når kursen er rigtig – og det får man ALDRIG banken til at gøre.