#153070
Anonym

Hej

Mit råd er, at du endelig ikke må konvertere til flex eller rentetilpasningslån. Du nævner selv mange af de rigtige grunde til, hvorfor man skal lade være. Den vigtigste er, at du mister mulighederne for at konvertere op og ned i rente, og dermed høste de kæmpe gevinster, der er ved det. Beløb som langt overstiger, hvad du ville spare i ydelse – også på lang sigt.

Du nævner ikke muligheden for at optage en 5% 30-årig afdragsfri, og det er formentlig fordi at myten om, at renten skal falde 2% før det kan betale sig, også er nået frem til dig. Det passer simpelthen ikke!

Ved at optage netop det lån, så sikrer du dig imod enhver fremtidig udvikling i renten. Fortsætter den nedad, så konverterer du med igen (og får en endnu lavere ydelse), og går den tilbage op i 6, så følger du også med hér og får en stor reduktion i din restgæld. Du kan altså ikke andet end vinde med den strategi, du ved bare ikke hvornår og hvor meget – men det kan ikke undgås.

Omkostningerne ved at gå ned i rente er lidt større end ved at gå op, men de er slet ikke så høje, at det ikke stadig kan betale sig. Der findes måder, hvorpå man kan gøre det så billigt som muligt, men sig til, hvis du vil høre mere.

Men altså 5% 30-årig afdragsfri. Det er et superlån, og kursen er perfekt lige nu