#152910
Anonym

Hejsa
Når man vil konvertere sit realkreditlån ned i rente, er der to muligheder for indfrielse af det nuværende lån:
1 – en pari-indfrielse til kurs 100 til termin
2 – en indfrielse til aktuel dagskurs

Mulighed nr 2 er en dyr løsning, da det jo betyder at man tager et kurstab på både indfrielse og på optagelse. En reduktion i den månedlige ydelse vil sjældent kunne forsvare kurstabet ved denne indfrielses-form.

Mulighed nr. 1 indebærer flere faldgruber – dels skal man opsige sit nuværende lån med to måneders varsel til termin (altså udgangen af januar til termin 1/4). Dels skal man betale differencerenter.

Men dette er måden jeg har gjort det på flere gange – Jeg har startet med at få et lånetilbud fra min kreditforening (i mit tilfælde RD). Derefter har jeg opsagt mit lån rettidigt. Kunsten herfra er, at holde øje med kursen på det NYE lån, for jo tættere jeg kommer på termin, jo mindre differencerenter skal jeg betale.

Et eksempel – jeg opsiger med udgangen af januar. Kursen på det nye lån er den 31/1 på 99,2. Jeg beslutter, at hvis kursen falder til under kurs 99 laver jeg en kurssikring og betaler differencerenterne. 10/2 er kursen så 99,6 – jeg regner på om denne gode kurs opvejes af differencerenter i 49 dage (18 dage i feb og 31 dage i marts). Kursen opvejer ikke differencerenterne. 1/3 er kursen 99,12 og jeg beslutter at jeg ikke vil risikere et yderligere kursfald. Jeg ringer derfor til min RD-rådgiver og laver en mundtlig kurssikring over telefonen. de underskrevne papirer med skøde og hvad der nu hører til sendes med posten samme dag.

Godtgørelsesrenten lige pt er på svimlende 0,5 % – og man skal huske, at differencerenter er fradragsberettigede.

Håber dette bragte lidt klarhed…