#152314
Anonym

Hej Tommy
Ja din bidragssats virker urimelig – uden at jeg dog kender dine lånedetaljer overhovedet.
Jeg har som fritidslandmand også fået min bidragssats varslet forhøjet fra 0,7 til 0,9. Jeg har kørt en klagesag; men da låneaftalen desværre er utvetydig får jeg næppe noget ud af klagen. Jeg har udelukkende klaget fordi min forudsætning for 3 år tilbage for at vælge Nykredit var en forhandlet bidragssats som jeg blev lovet naturligvis ikke blot ville blive ændret uden at der var grund til det og som jeg derfor var tilfreds med. Og Nykredits grund til at forhøje bidragssatsen med næsten 30 % er finanskrisen, som altså ikke er et problem hos mig – eller hos mange andre. Det er kun Nykredits lemfældige udlånspolitik, som vi stabile låntagere nu skal betale for.
Jeg mener at låneaftaler med indbygget ret til forhøjelse af bidragssats uden grund i låneforholdet er på kanten af aftalenjuraen. Men det er formodentlig en lovsikret ret, som blev tilføjet sidste gang realbanditterne var ude i tovene.
Jeg har overvejet at gå til Kontant eller et af de andre forbrugerprogrammer for at få øjnene op i offentligheden. Vi kæmper hver især mod urimeligheden i den uindskrænkede ret til fastlæggelse af bidragssatsen. Men oddsene er ret dårlige for at få ændret noget. Men mon ikke en gang nøgtern fremlæggelse vil kunne få vore lovgivere til at gribe ind?
Og selvfølgelig kan man skifte realbandit; men de har allesammen samme ret til fastlæggelse af bidragssats. Så en lånesagsomkostning på 20.000 kr eller mere vil efter min overbevisning være spildt.
Mit fastforrentede, 30-årige lån vil koste mig ca. 100.000 kr mere i lånets løbetid. Blot med ét pennestrøg har realbanditten øget deres indtjening – lovligt!!