Du står i udgangspunktet rigtig skidt.

Allerede før boligkøbet starter du med at være insolvent med 282.000.

Hvis vi dertil ligger at der er købsomkostninger ved det nye hus, samt omkostninger ved at sælge huset, hvis det af den ene, anden eller tredje grund skulle blive nødvendigt, så er du “mega insolvent".

Lad os antage at du er single, men har en rigtig god løn, så banken alligevel giver dig lov til at låne 2.000.000.

Udgifter til advokat, tinglysning, bankgebyrer, flyning mv. løber let op i 75.000

Antag så, at du pludselig mister dit arbejde og ikke har råd til at blive siddende i huset, så det må sælges.

Så er der udgift til mægler, hvilket mindst udgør 75.000 kr. Derudover kan der være kurstab på lånet.

Huset kan i den mellemliggende periode være faldet lidt i værdi, lad os sige 15%. Det giver dig lige et tab på 300.000 oveni.

Nu er du pludselig ikke længere insolvent med 282.000 men med 732.000.

Jeg siger ikke at der er stor sandsynlighed for det går så galt, men risikoen er der, og den må banken naturligvis have med i overvejelserne.

Dette er grunden til at banken hellere ser at du kommer med 100.000 – 200.000 i opsparing når du skal købe bolig, fremfor med en forbrugsgæld på 282.000.

På baggrund af ovenstående tvivler jeg meget på du får lov at købe noget som helst før forbrugsgælden er bragt ned i et rimeligt niveau (og det er under 100.000 kr).