#110234
Anonym

Jeg må melde mig i rækken af personer med en stribe elendige erfaringer med Nykredit bag mig.

Fornylig var jeg på indkøb på boligmarkedet, og henvendte mig i den anledning til den lokale bank ( Ringkøbing Landbobank ) såvel som Nykredit (mest af venlighed overfor Nybolig mægleren).

Jeg sendte dem begge et nøje udregnet budget – baseret på at jeg smed cirka 25% af købesummen kontant, så fra start ville belåningen være ca. 75%. Derudover kunne jeg fremvise friværdier andetsteds for mere end de 75% udgjorde (altsammen dokumenteret og medsendt til dem).

Landbobanken ringede samme dag og aftalte et møde et par dage senere. Nykredit ringede 2 dage senere (et par timer før mødet i banken) og afhørte mig, som en anden mistænkt om, hvorfor jeg på så mærkværdig vis ville smide 25% af købesummen og alskens andre sager – hvoraf hovedparten allerede var beskrevet i det, de havde fået tilsendt. Konklusionen blev, at de udbad sig alverdens yderligere dokumentation, som de gerne ville have tilsendt, hvorefter de ville overveje sagen igen – men evt kun belåne 70% af boligen.

Slukøret gik jeg i banken – overbevist om jeg helt havde misforstået min ellers nogenlunde hæderlige økonomi. Til min positive overraskelse havde de gennemgået materialet og truffet en beslutning før jeg kom – så mødet handlede basalt set udelukkende om, hvilken låntype jeg ønskede samt gennemgang af skøde mv.

Det positive ved Landbobanken er ikke så meget det, at de sagde ja – enhver virksomhed må vurdere med sig selv, om de tror det er en god og holdbar forretning eller ej – men mere det at de havde set på sagen, truffet beslutningen og skitseret alternativerne før jeg kom. Nykredit hørte i sagens natur aldrig fra mig igen.

I en helt parallel situation flyttede et par bekendte hertil fra udlandet – og købte i den andledning en ejendom. De er selvstændige erhvervsdrivende med en mangeårig stabil god indtægt, som de flyttede med sig – og de forsøgte sig ligeledes hos Nykredit først. Nykredit nåede aldrig for alvor frem til hverken at sige ja eller nej – de forhalede derimod processen. Først ved vedholdende at kræve yderligere dokumentation for alt mellem himmel og jord. Sidenhen, da der ikke var mere dokumentation at kræve, overgik de til helt groteske argumenter ala “regnskaberne er svære at sammenligne med danske, for eksempel er de opgjort i pund”. Hele materialet blev istedet sendt til den selvsamme lokale bank (og totalkredit), som kiggede det igennem, traf en beslutning og fik sagen på skinner….