#149696
Anonym

I gør i bund og grund det rigtige, men er ramt af 3 hårde realiteter:

1. Der er en international finanskrise, som gør kreditter dyrere og mere sparsomme. Alle banker, også Danske Bank, er lige nu meget forsigtige med at låne penge ud.

2. I har ikke fast arbejde og har derfor meget lav og ustabil indkomst. Dagpengeperioden er 4 år og Danske Bank skal naturligvis tænke på hvad der sker, når dagpengeperioden udløber og derudover er der også altid en risiko for at man ikke opfylder rådighedskravet og får inddraget dagpengene. Dette skal en bank naturligvis have med i overvejelserne.

3. I har for det tredje alt for stor gæld i forhold til jeres indkomst. Derudover kan I ikke stille sikkerhed for yderligere kreditter.

Ovenstående tre punkt bevirker, at I set med bankens øjne er uattraktive kunder.

Der er nok ikke så meget andet at gøre end at bide tænderne sammen, minimere forbruget og de faste udgifter så meget i kan, og ellers speede salgsprocessen vedr. jeres bolig op. Det kan I fx gøre ved at sætte en skarp pris.