Der er kun én ting at gøre langsigtet og det er at leve for de penge, som man har til rådighed og være omstillingsparat, når arbejdsløsheden mv. rammer ens familie.

Forbrugsmentaliteten “LIGE HER OG NU" er for mange ikke en mulighed, så folk tvinges til at ændre adfærd. Og det bliver ikke særlig sjovt, for mange har været møg forkælede. Vi har kunne vælte os i jobs, kræve lønforhøjelser, forbruge og låne på livet løs.

Jeg har intet imod julehjælp fra diverse organisationer. Regeringen burde dog hellere bruge vores skattepenge på forebyggelse (skabe offentlige arbejdspladser, hjælpe det private erhvervsliv osv.) og sørge for hebredelse frem for et lille plaster på såret.

Min farmor voksede op som fattig i forhold til nutidens standarder. De havde ikke bil og elektricitet og til jul fik hun måske højst et regnehæfte, som hun endda blev meget glad for. Da hun flyttede hjemmefra måtte hun nøjes med aflagte møbler og da dankortet ikke eksisterede, måtte hun i stedet føre sit eget lille regnskab, hvilket hun stadig gør den dag i dag. Man kan sagtens leve for mindre og stadig leve godt.

Jeg kender flere “rige" mennesker, som altid er fattige. Jeg mener, at det drejer sig om ens holdning og indstilling til forbrug, værdier og livskvalitet.