#149580
Michael

Vedr. de “fattige": Som Tove ganske rigtigt skriver findes der ingen fattige i Danmark. Der opereres med begrebet relativ fattigdom, som er defineret fint af Tove. Det er altid denne statistik der henvises til af Mette Frederiksen, fagforeningerne og andre fjolser når vi taler “fattige" i Danmark og det er noget komplet og aldeles vrøvl. Rent faktisk er der i 2009 blevet færre fattige i Danmark iflg. ovenstående definition og hvorfor er det så sket? Tjo, der er simpelthen blevet mindre rigdom blandt de rige og så falder antallet af fattige naturligvis – men det betyder jo selvsagt ikke, at de har fået flere penge mellem hænderne.

Statsministerens løn er til gengæld komplet irrelevant her. Manden tjener 1,2 mill om året hvilket er i den helt lave ende ifht. ansvar og arbejde. Tag et kig rundt i samfundet og check om mod topposter i andre virksomheder – så vil statsministerens løn fremstå som rene almisser (julehjælp?). Vedr. skattelettelsen har vi stadig et af verdens mest omfordelende skattesystemet, så jeg kan virkelig ikke se problemet i at dem der i forvejen yder allermest får en lettelse.

At man så bliver mopset over at nogen får julehjælp forstår jeg dog ikke. Vi taler om private organisationer der yder hjælp fra private tilskud, så der er ingen der behøver føle sig snydt her. Det disse mennesker måske i virkeligheden har behov for er ikke så meget flæskesteg og gaver, men noget seriøs gældsrådgivning. I rigtig mange af “julehjælps-tilfældene" er der gældsproblemer involveret.