#149478
Anonym

Jeg er slet ikke enig.

Forenklet eksempel:
Ratepension på 1 mio. kr.

Ved udbetaling med 60% skat, koster det 600.000 kr., dvs. 400.000 kr. udbetales.

Ved en årlig udbetaling på 100.000 kr. over 10 år modregnes i alt 123.000 kr. i pensionstillægget.

Beregning: (100.000-59.000)*0,3*10 = 123.000
63.000 = pensionstillæg
100.000 = årlig udbetaling
59.000 = grænse for modregning
0,3 = 30 % modregning af løbende udbetalinger på over 59.000 kr. årligt
10 = antal år

Hvis man er i den heldige situation og ikke har økonomisk brug for at få udbetalt ratepensionen, kan man fx. vælge at få den udbetalt over 20 år i stedet, så modregningen bliver endnu lavere og man sikrer sin formue/arv til efterladte.

Omkring beskatningen er det ikke relevant. Der betales jo den samme skat på den offentlige pension + tillæg, da udbetalinger fra ratepensionen indkomstbeskattes. Tværtimod kan der være en gevinst, hvis man har været (mellem-) og topskatteyder og senere hen kun betaler bundskat.

Modregningen udgør selvfølgelig en del ærgerlige penge ud fra skattetænkning, men det finansierer vores velfærdssamfund og man har stadig en HEL DEL FLERE penge som pensionist, end hvis man havde soldet alle pengene væk.