Jeg kan bare sige at de gode cheføkonomer gang på gang har måttet revidere deres prognoser i negativ retning. Gang på gang bliver de overraskede over at de ikke lige vender helt så hurtigt som de tror.

Det vil ske igen. Det er jeg overbevist om.

Problemet er, som nationalbankdirektør, Niels Bernstein påpeger, at gældsætningen blandt de danske boligejere er blevet alt for høj, samtidig med bankernes muligheder for at geare udlånet er blevet reduceret. Samlet set betyder det (ifølge Bernstein) at der er brug for en meget lang periode med konsolidering.

Det er fuldkommen naivt at tro, at man kan opnå en tilpasning på en 2-3 år.

Snart kommer EU med et nyt kapitaldækningsdirektiv CAD-IV, som ikke alene risikerer at hæve bidragssatsen på danske realkreditlån fra 0,5% til 2,5%. Det vil også betyde at bankudlånet stækkes kraftigt.

Lad mig give dig et eksempel på hvordan Danske Bank fx har strammet op overfor et almindeligt par uden børn, der skal låne til køb af bolig.

1. I år 2007 kunne man i danske bank låne baseret på forudsætninger om et 30-årigt fastforrentet lån og et 30-årigt variabelt forrentet lån begge dele med afdrag. Kravet til rådighedsbeløb var dengang 7.000 kr, og dette blev betragtet som en tommelfinger regel, der sagtens kunne afviges, hvis fx en studerende med gode fremtidsudsigter ville købe en ejerlejlighed i en af universitetsbyerne.

2. I efteråret 2007 står det klart at prisfaldene på ejerlejligheder i København fortsætter. Danske Bank indfører nu en hovedregel (som omfatter langt størsteparten af kunderne) om at man ikke kan købe før man har solgt sin bolig. Kun kunder med meget høje rådighedsbeløb og friværdier over 1.000.000 kr får lov til at købe før man har solgt.

3. Finanskrisen byder så ud i 2008 bankerne famler rundt i mørke. Danske Bank hæver først rådighedsbeløbet til 8.500 kr og senere til 9.000 kr. Samtidig skærpede

4. I efteråret 2009 afskaffer Danske Bank helt produktet Prioritetslån (hvor man før kunne få et prioritetslån op til 100% af boligens værdi, kan man nu kun få et prioritets+ lån op til 80% af boligens værdi).

3. Finanskrisen forsætter, og Danske Bank skærpe nu kreditvurderingen yderligere, således at beregningen nu hviler på en forudsætning om at kunden kun kan optage et 20-årigt boliglån i banken med afdrag, og nu hedder det sig, at Danske Bank som udgangspunkt gerne ser at kunden har 5% til udbetaling, ellers vil det afsepjle sig i boligrenten.

4. Foråret 2009. Danske Bank skærper nu yderligere kravet til rådighedsbeløb til 9.500 kr.

5. Efteråret 2009. Danske Bank ændrer i al stilfærdighed kreditloftet på sine meget populære 24-7 konti. Hvor nye kunder før blev tilbudt en kassekredit på op til 100.000 indenfor 24-7 konceptet, nedsættes dette nu til 50.000 kr. Herved skærer man også i kredittilgængeligheden og dermed i danskernes forbrugsmuligheder.

Hvad er det så vi ser her?

Ja for det første er situationen ikke specifik for Danske Bank. Den gælder langt de fleste banker. Rigtig mange banker har fuldkommen droppet prioritetslånene.

Bevilligen af kassekreditter skæres ned, bevillingen af forbrugslån skæres ned, og dermed beskæres den forbrugerdrevne vækst i dansk økonomi.

For det næste ser vi en ganske voldsom skærpelse af kreditvurderingen og dermed begrænsning af danskernes boligkøbsmuligheder. Kreditskærpelsen forsætter og vil (vurderer jeg) nærmest tage til i styrke frem mod udløbet af statsgarantien d. 30 september 2010.

Der er en ubalance mellem udlån og indlån på omkring 500 mia. kr i dansk bankvæsen. Den ubalance skal bringes ned ved at reducere udlånet.

De markant forringede belåningsmuligheder er en stærk medvirkende fakor til at boligpriserne bliver ved med at falde. Det er en lang og smertefuld proces at opnå bedre balance mellem udlånet og indlånet, som vil komme til at tage år.

Dette er hovedbegrundelsen for jeg ikke tror på et quick fix endsige en egentlig bedring inden 2015.