#147992
Anonym

En bank kræver typisk et rådighedsbeløb på 12.500 kr. for et par med et barn, hvilket I jo ud fra det oplyste ikke har. Derfor skal I nok ikke forvente en større udvidelse af kreditten, men dermed ikke sagt, at banken ikke vil hjælpe jer.

Det der med at give henstand på lån (hvor man får betalingsfrie måneder) benytter bankerne meget sjældent.

Det skyldes ikke nødvendigvis at bankerne synes I er dårlige eller tvivlsomme kunder.

Det skyldes derimod, at “udsættelse af betaling på et lån" ifølge banklovgivningen er OBJEKTIV INDIKATION PÅ MISLIGHOLDELSE. Når der indtræder objektiv indikation på misligholdelse, så SKAL banken ifølge loven reservere et beløb til tab på jer som kunder. Den reservation vil optræde som et tab i bankens regnskab.

Det vil banken naturligvis helst undgå, og derfor går det møde med stor sandsynlighed ud på at jeres lån enten:
a) skal lægges om og forhøjes med 5-10.000 kr.
b) at der skal etableres en mindre kassekredit.
c) at der skal bevilliges et midlertidigt overtræk på jeres lønkonto.

Omvendt, hvis I er kunder, hvor det hele kører på kanten med overtræk hver anden måned osv., så skal I nok ikke forvente velvilje fra banken, nu hvor forbrugslånet i forvejen er forholdsvist højt.