#147864
Anonym

Hej Caitlin,

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at du spørger, om du kan få omlagt dine lån til et boliglån, så du kan spare renter.

Jeg – og givet vis også andre herinde – kan ikke udstede lån til dig. Det kan alene en bank. Derfor kan du ikke bruge svarene herfra til at afgøre, om det kan lade sig gøre eller ej.

Svaret må derfor være…..

Spørg i banken – det er dem, som skal sige ok til lånet!

Ja, den var nem nok.

Så kan jeg også godt lide din formulering om, at det var banken, som ville have, du flyttede i lejlighed, ligesom det var banken, der ville have, du fik kassekreditten.

Hvem skrev under på lejekontrakten? Hvem skrev under på kassekreditten? Var det også banken, som ringede til Selene Finans og Leasy og lavede dine lån der?

Stakkels dig,

Nå, tilbage til dit spørgsmål om køb af bolig…

Du skriver nogle gange omkring sikkerhed, uden at du uddyber nærmere, hvad du tænker på med sikkerhed.

Det er da klart, at det ikke kan være sjovt, hvis du med sikkerhed mener, at du er opsagt af din lejlighed, og nu ikke ved, hvor du skal flytte hend.

Køb af bolig, skal du i hvert fald alene gøre, fordi du har råd til det, og fordi boligen ligger i en ejendom/et område, hvor du har lyst til at bo. For stigning i boligpriser er ikke en naturlov, som de forgangne over 3 år også har vist. Så med sikkerhed bør du ikke mene, at din “formue stiger så stiger".

Men så er vi også nået til det vigtigste, nemlig “…du har råd til".

Mit bedste – og eneste brugbare – råd er her, at du tager fat i din bank og spørger om, hvad der skal til, for at du kan realisere dine drømme om en lejlighed.

Måske kan banken se en løsning, så du kan købe din drømmebolig nu, og måske ikke. Under alle omstændigheder kan de fortælle dig, hvad der skal til/hvad du skal gøre, sådan at du kan realisere dine drømme.

Og spørge i banken, det skal du gøre, fordi det er banken, som skal låne dig pengene. Så uanset hvor “kreative" muligheder du samler sammen inden mødet med banken, så har banken nok allerede kendskab til disse. Og uagtet hvad man kan tænke sig, du kan gøre med dine nuværende lån, så skal du fortsat have ok fra banken.

Så….

Kontakt din bank for et møde, så du kan få afklaret dine muligheder for køb af drømmeboligen. Om du så kan købe den nu eller ej, kan banken hjælpe dig med at fortælle, hvad du skal gøre, for at komme videre med drømmene.

Held og lykke,