#147814
Anonym

Til din konkrete situation, vil jeg sige, at med en normal løn omkring 27.000-33.000, så burde det ikke umiddelbart være et problem at samle den gæld du har. Har du derimod en lav løn (under 20.000 pr måned før skat), og har du tidligere vist, at du ikke kan overholde aftaler med Danske Bank, så tror jeg Danske Bank vil være meget skeptisk overfor at sanere din økonomi igen. I så fald minder du lidt om Hr. Arnesen i Damernes Magasin (Matador).

For at komme i betragtning til et yderligere lån hos Danske Bank, skal du som udgangspunkt regne med at skulle kunne fremvise et rådighedsbeløb (der som single) typisk skal ligge på 5.500-6.500 kr efter låneomlægningen, når alle faste udgifter er betalt. Du må ikke stå i RKI og du må ikke have skattegæld ved siden af.

Jeg vil foreslå, at du for at overbevise Danske Bank om din seriøsitet indvilliger i at klippe dine dankortet/betalingskort og nøjes med et hævekort, så du ikke længere kan overtrække din konto. Derudover bør du opstille et detaljeret budget med alle dine indtægter og udgifter.
Du kan i beregningen fx tage udgangspunkt i følgende.
– Gælden sammenlægges og din lønkonto startes op med et plus på ca. 6.000
– Gebyrer/provision til Danske Bank: 1.000
– Der optages et lån, som inkl. gebyrer får en hovedstol på 110.000
– Lånet amortiseres (afdrages) over 4 år (dvs. du er færdig med at afdrage til december 2013)
– Lånet forrentes med en rente på 9% pr år

Dette vil give dig en månedlig ydelse på ca. 2.750 kr. før skat.

Hvis lånet i stedet afdrages over 3 år, får du under samme forudsætninger en ydelse på ca. 3.800 før skat.

Danske Bank vil muligvis tage sig betalt med en højere rente end 9%, fordi der er tale om et forbrugslån uden sikkerhed. Derfor skal du nøje overveje om ikke du skal bide tænderne sammen ind til gælden er betalt ud, eller om du skal betale en høj rente.

Hvis du fx nu har dit lån som en 24-7 konto til 7,7% og Danske Bank efter låneomlægningen tilbyder dig en rente på 14%, så ville jeg kraftigt overveje om man ikke alligevel godt kan få det til at køre rundt som det er nu.