Jeg må ærligt indrømme, at kører man et parforhold med dit og mit, hvor er vi så henne? Så mener jeg, at man skulle have overvejet om det overhovedet var et parforhold man skulle have i første omgang. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig ud i det med det samme man får en kæreste, men køber man hus sammen, så forstår jeg det ikke, hvis man ikke får fælles økonomi.

Vi sætter alt ind på en fælles lønkonto/opsparing,
derfra går der penge til hver vores Visa/dankort 2500×2
Der overføres til en hus/madkonti med 2 dankort til 4000 kr.
Der overføres til et benzin og færge dankort som ligger i bilen
Så går der et stort beløb til budget, som dækker alle faste udgifter.
Derved har man hver 2500 kr. om måneden at råde over, og man kan selv spare op eller andet hvis man vil købe en lidt større ting. Nu går jeg meget op i fiskeri og computer udstyr/mobil, og Natalie går op i sko og tøj. Så behøver jeg ikke gå og have ondt i røven over hvad hun køber, for det er fuldt ud hendes penge på hendes dankort.

Ved siden af har vi så en fælles opsparing, til f.eks. hus, ny bil eller nye møbler osv.

Jeg synes det virker rigtig fint, og jeg har ikke noget problem med at hun får mere ud af det end jeg gør, for vi er sammen på godt og på ondt – og det er hende jeg skal være sammen med fremad rettet. Når jeg ved det, så er det kun “os to" og ikke kun “mig" i forholdet.