#147564
Anonym

Mundtlige aftaler er som udgangspunkt ligeså bindende som skriftlige. De skriftlige er bare lettere at bevise. Og så er der spørgsmålet, om det rent faktisk var en aftale eller bare en snak om, hvordan man kan gøre.

Nogle får pengene på én gang, især ved mindre beløb. Ved større beløb som i jeres tilfælde, skal man som regel enten fremvise regningerne eller får udbetalt pengene i rater, hvorefter banken kommer på besøg og sikrer sig, at ombygningen forløber som den skal.

Som “nye kunder" + den høje belåning, tror jeg de færreste banker i dag ville give jer fuld rådighed over pengene på trods af jeres gode papirer. Banken har ikke tillid til jer endnu.

Derudover kan man i de fleste tilfælde ikke få andelsboliglån til den forventede værdistigning af forbedringerne, eftersom værdien på andelsboligen ikke fastsættes som på markedet for ejerboliger, der er styret af udbud og efterspørgsel. Der er særlige regler for, hvor meget andelsboligen må stige i værdi ved forskellige forbedringer, som sjældent er til fordel for ejerne. Så hvis der reelt ikke er nogen friværdi, ville et sådan lån være et forbrugslån eller muligvis et andelsboliglån med højere rente/afvikling end ellers.