#147542
Anonym

Tja THSV, nu forventede bankerne jo også en blød landing på boligmarkedet og økonomien som helhed, hvilket vi alle ved nu absolut ikke kom til at ske.

Nordea forventede bestemt heller ikke for 2 år siden, at flexrenten i julen 2008 ville ligge på 5,2%.

Bankernes analyseafdelinger har et hovedformål formål, at tale befolkningen til ro. Skabe trykhed og tale pantets værdi op! Bankerne har altid en naturlig interesse i, at boligpriserne stiger, mens renten forlbiver stabilt lav, fordi alle banker taber store mængder penge på de realkreditobligationer de ligger med, i perioder hvor renten går kraftigt i vejret.

Jeg giver dybest set ikke ret meget for Nordeas eller nogen andre bankers prognoser. De stryger befolkningen blidt med håret og fortæller dem hvad de gerne vil høre. “bare tag et flekslån" risikoen er lav, på det lange sigt betaler et flekslån sig altid. Prognoseperioderne er forøvrigt også ofte så korte at analysen bliver mere eller mindre irrelevant. Fint nok renten vil ligge lavt de næste 3 år (det er jeg enig i), men hvad nytter det, hvis renten vil ligge meget højt de næste 27 år? Når rentestigningen først sætter ind, så stiger både den korte og lange rente, og så er det forsent at omlægge til fastforrentede lån.

Min pointe er, at man ikke nødvendigvis finder den højeste sandhed i bankernes analyser. Man kan sagtens forestille sig en flexrente på eksempelvis 8% i 2015 og en lang rente på 10%. Hvis det sker, da er man langt bedre stillet med et fastforrentet 5% lån.