Ja og især i dag.

Men under højkonjunkturen var bankernes holdning så sandelig en anden pga. de massive prisstigninger på boligmarkedet. Mange folk kunne jo hive ca. 100.000 kr. hjem per år. Og hvis banken havde sagt, i skal først spare sammen til omkostningerne eller de 5 %, så havde en del kunder bare flyttet til en bank, hvor det kunne lade sig gøre og der havde de taget imod dem med kyshånd. Mange banker ville formentlig også sige ok til 105% belåning uden at nævne overfor kunderne, at de måske selv lige skulle skrabe en pose penge sammen.

I den perfekte verden burde folk selvfølgelig sørge for fx at have en positiv formue, et godt rådighedsbeløb (som også holder i dårlige tider, tager højde for antal ønskede børn, ydelse til fremtidigt billån mv.), en opsparing til udbetalingen samt uforudsete udgifter, forsikringer mod død, invaliditet, arbejdsløshed osv., så risikoen for at gå på røven er virkelig minimal.

Men ærligt talt, hvor mange af disse folk kender i? Gruppen, som ikke overholder alle sådanne gode råd i min omgangskreds, er i hvert fald en del større. Og hverken de, bankerne eller deres omgangskreds, så på det, som en særlig høj risiko.

Til sidst er der de selvstændige, som til tider er sårbare og kan ende med at trække deres ægtefæller med ned, fordi der er pant i huset eller deres forretningspartnere, fordi der er solidarisk hæftelse.