#147270
Anonym

Du argumenterer for at mennesker med lave indkomster skal kunne opnå gældssanering ved domstolene, fordi du mener det vil gavne samfundet. Er det ikke en holdning til, hvor vidt folk bør kunne opnå gældssanering?

Selvfølgelig er domstolene meget påpasselige med at give folk gældssanering. Hvis der er den mindste mulighed for, at de kan afdrage gælden helt eller delvis i fremtiden. Så skal folk da også bare betale, det de skylder.

Jeg kan være enig i, at nogle folk er skyld i egen gæld, imens andre er uheldige. Når lovgivningen ikke lægger særlig vægt på, hvorfor gælden er opstået, skyldes det vel et princip om, at folk skal betale for den gæld, som de har stiftet samt at det er den fremtidige økonomiske formåen, der lægges vægt på. Selvom folk er på overførselsindkomster, kan de fx stadig arve, møde en ny partner, få nyt job, blive raske mv. som kan forbedre deres økonomi.

Jeg tror ikke, løsningen skal findes gennem gældssanering. På sigt tror jeg, at regeringen vil gå efter forebyggelse. Flere regler og krav til pengeinstitutter og andre låneudbydere. Men om det vil virke – who knows?

Derudover er det jo som regel virksomhederne, som taber pengene først, altså dårlig risikostyring. Jeg ved godt, at det har en indflydelse på samfundet, hvis virksomheden fx går konkurs eller må skære kraftigt ned på omkostninger som følge af tabet. Men lidt selvforskyldt er det altså.