#147132
Michael

Trådstarter er galt på den når han skriver, at den gældsramte ikke har noget incitament for at arbejde. Ifm. gældssanering sker der typisk det, at debitor skal lægge stort set al “overskudsindtægt” i en periode på 5 år. 5 år kan vel ikke siges at være en uoverkommelig periode.

Derimod er det meget svært – for ikke at sige umuligt – at få saneret forbrugsgæld. Dette skyldes, at det er gæld som man med rette kan sige bør kunne forudses og derfor saneres uansvarlighed ikke.

Personligt synes jeg saneringsreglerne er ganske udmærkede. Som håbløst forgældet har man en mulighed for at leve på en sten i en kortere årrække for derefter at være helt gældfri. Virksomhedskonkurs, stort tab på ejerbolig eller andet behøves derfor ikke være en sten om benet resten af livet. Jeg synes bestemt ikke, at forbrugsgæld skal kunne saneres på lige vilkår med eksempelvis en virksomhedskonkurs. Herved belønner man jo faktisk uansvarlighed.

Eksempel: En person har forbrugsgæld på 100.000 og søger gældssanering. Personen får nej da gælden ikke er uoverkommelig stor. En anden har også forbrugsgæld på 100.000 og går nu ud og låner yderligere 200.000 for derefter intet at betale i et par år. Gælden er nu på 400.000 pga. renter, inkasso osv. Personen søger nu gældssanering – skal vedkommende saneres? Nej, det synes jeg bestemt ikke.

Alle har et personligt ansvar for deres eget liv. Saneringsmuligheden er tiltænkt dem der rent faktisk lever ansvarligt, men som pga. “uheldige” omstændigheder kommer i dyb gæld.