#147084
Anonym

Holdning
Hvorfor har samfundet valgt, at give RKI så meget magt. Jeg mener både kreditgivere og det offentlige bruger en privat virksomhed som trussel mod almindelige borgere. RKI, hvis forretningmetoder er lige fra at ligge personer i økonomisk benlås, til at køre en urimelig og uetisk inkassoprocedure gennem sammenarbejdspartnere og datterselskaber.

Baggrund
Jeg giver ingen skylden for, at jeg ikke kunne spå om fremtiden, da jeg ganske optimistisk lånte penge ud fra en given situation. Ej heller, at jeg tog en risiko og forsøgte mig som selvstændig, men egne evner kunne ikke hamle op med virkeligheden. Til sidst kan jeg ikke bebrejde nogen, at jeg ikke nåede at læse opsigelsesvarsler af lån og vilkår. Alt er min skyld og mit ansvar. Jeg vandt bare ikke i lotteriet.

Løsningen for den gældsplagede
Løsningen skal opdeles i to dele: 1. Holdningsændring til egen forfængelighed og omgivelsernes behandling af virksomheder og personer med gæld. (De gode – dem med penge og kreditværdighed kva statens garantier og hybridlån mod de onde, der ligesom bankerne, ikke kunne klare distancen)2. Iværksættelse af overlevelsespakke.

1. Du er nu sat i et univers, hvor desperate kreditorer vil gøre hvad som helst for at få pengene igen. Ja lyve og bedrage igen, er en del af deres virke. Du skal sorterer dine kreditorer i 2. Private personer der har penge i klemme ved dig, har om nogen ret til deres penge igen. De er ikke forsikrede eller nødvendigvis statens 100 milliader pulje i ryggen. pengene er formentlig udlånt i en form for tillidssituation.
Endvidere sidder du sikkert i et hus eller en ejerlejlighed. Alt dette har du ikke brug for mere. Heller ikke dine naboer. Børnene får det bedere i et lejemål, hvor deres forældrer har tid og overskud. Børn i komplekset at lege med. Endelig en husleje der er til at betale.
Vigtigst er det at forstå, at virksomheder blot er virksomheder. De har indregnet risikoen, da de gav dig lånet. De har måske endda pant i genstanden, der blev lånt til. Det er jo ikke personligt du ikke betaler dem. Det er forretning! Det gør ikke ondt på nogen, når betalingerne udebliver. Det er menneskeligt at fejle, og du begik en fejl da du under andre omstændigheder optog lånet. Din familie og dig har ret til et godt og roligt liv for de midler i nu kan få ind hver måned.

2. Hvad skal du betale? Din fagforening, god mad, tranport, varme, el…. Altså det absolut vigtige for at du og familien kan fungerer. Stop alle afdrag på gamle lån osv. Spar pengene op til et indskud i den nærmeste (bedste) boligforening. Lad være med at bekymre dig om restskat osv. Det modregnes alligevel efter en kalkylde i næste indkomstår.
Med andre ord. Drop alt undtagen det elementære. Stop betalingerne til hus mv. Gå selvbestaltet på “røven". Giver du huset til kreditforeningen huset og bilen tilbage, hvilket iøvrigt er nogenlunde smertefrit, da systemet selv klarer resten, kan du i ro og mag gemme pengene fra sidste termin, til indskud, flyttemænd, kistebunden (ny ældre bil. Man får meget for 15.000 kr i dag)og gem lidt til børneopsparingen. For nu får du absolut ingen lån nogen steder, hvilket du jo nok i forvejen ikke kunne få. Det er jo også ligemeget, for du kan jo ikke administrere pengene alligevel. Vel? .

Resultatet
Gør du det helt og holdent, bliver du et frit menneske. Nej du skal påregne at møde i fogedretten et par gange. Erkend din gæld. Fortæl hvad du skylder, og hvad du tjener. Mød der igen, når de indkalder. Betragt det som en del af jobbet, “at være i live."
Kreditsystemet overlever kun i kraft af staten, men du og dine betyder i grunden intet for staten. Men i betyder noget for hinanden, og det skal i benytte jer af. Pludselig har i råd og tid til små ture, god mad og selvforkælelse.
Det er ikke ulovligt at give op. Heller ikke en skam, og da slet ikke i disse tider. Hvad nytter det, at i kæmper for at betale gælden, når i lever af lån, nudler og rester i hverdagen.
Det er lidt besværlig i starten, men en lykke når man har fundet den økonomiske og menneskelige gevinst.

Stavnsbåndet er ophævet.

Med venlig Hilsen

En ikke så megafattig, som på papiret. (uden at snyde eller bedrage)