#147020
Anonym

Det var da en god mindelig tone du slår an der. Svaret er vel helt korrekt, da det ikke er en arvesag er der ikke som sådan noget beløb du skal have (altså du har ikke juridisk krav på noget), det står dine forældre frit for at sælge boligen til hvem de vil til hvad pris de vil (dette gælder også hvis de vil gøre forskel på deres børn). Dog skal der svares skat hvis der sælges til nære familiemedlemmer og prisen er under 80% (mener jeg, er ikke helt sikker på procent satsen) af seneste offentlige vurdering.

Men exceeds svar er helt korrekt, som sådan indgår du ikke i handlen medmindre de vil have du gør det, i hvert fald rent juridisk. Men det er nok ikke måden at få et godt familiesammenhold fremover.

Hvis spørgsmålet skal læses som hvad der er rimeligt, så ville jeg mene det var de 4 millioner/antal børn, det er vel hvad du skulle have haft af den del hvis ejendommen var solgt som en del af arven. Det bliver dog nok til et noget mindre beløb end hvis du havde arvet da skatten er højere end arveafgiften.

Disclaimer: Jeg er ikke advokat så ovenstående er min vurdering af loven som lægmand.