#109864
Anonym

ud fra de oplysninger du skriver i tråden Malke vil jeg vurdere at din økonomi vil blive overordentlig stram hvis du skal overtage lejligheden alene.

rentebyrden alene på et lån på 500.000 kr. til en rente på 5% (lavt sat selv for en variabel rente idag) bliver 2.300 kr. læg dertil boligafgiften på 2.500 kr. og det beløb overstiger allerede din SU. Det er vel at mærke med et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed (hvilket i øvrigt betyder at du kun betaler renterne og altså ikke “betaler ned" på lånet – du spurgte vist i et tidligere indlæg)

ud fra de tilgængelige oplysninger tror jeg du får svært ved at finde en bank der vil være med. et rigtig godt betalt studiejob eller en lejer kan eventuelt ændre det.

noget lidt andet:

jeg arbejder med belåning af andelsboliger til daglig og der er mange der snakker om fastforrentede lån til andelsboliger – hvilke banker tilbyder disse og til hvilken rente?

grunden til at jeg spørger, er at den bank jeg arbejder i, ikke tilbyder fastforrentede andelsboliglån og jeg har aldrig set et sådant produkt?