Jeg tror på, at man i de fleste tilfælde får, hvad man betaler for. Hvis noget er usandsynligt billigt, er der ofte en årsag til det og hvis noget er ekstremt dyrt, bør man måske føle efter, om man oplever merværdien. Hvis merværdien er der, er intet for dyrt.

De fleste af os sparer nok på nogle områder, imens vi gerne punger ud på andre områder, alt efter hvad vi har råd til, hvad det koster os i tid og om vi har brug for rådgivning. Så er spørgsmålet bare, om man tilhører “gør det selv"-folket, “den forkromede pakkeløsningen" eller “den gyldne middelvej" på bankområdet.

I debatterne herinde er der stor fokus på besparelser, hvilket hjemmesiden i og for sig også lægger mest op til. Men for mange betyder det sikkert også en hel del at:
– være et kendt ansigt i banken
– have en fast rådgiver, som kender ens situation
– der altid er god tid på og udenfor planlagte møder
– svartiderne er korte
– man kan få fat på et menneske, når man ringer
osv.

For mange drejer det sig jo også bare om selve rådgiveren. Når de har fundet den “eneste ene", så bliver de der i al evighed (stort set) uanset om rådgiveren sidder i billigbank eller kvalitetsbank og følger gerne med videre til rådgiverens næste arbejdsplads.