#109774
Anonym

Vi har også rigtig dårlige erfaringer med Nykredit. Da vi først rettede henvendelse for at blive kunder hos dem, var der ingen grænser for hvad de ville gøre for os og vi var vældig tilfredse.

Men da vi for et par år siden overvejede vi lægge lån om fra flex til fast gik det ned af bakke. Ville gerne have en samtale for at finde ud af hvad der passede os bedst, men nej, blev henvist til hjemmesiden. Vi kunne ikke helt overskue det og droppede det.

Sidste efterår lød meldingerne i aviserne at det var NU man skulle lægge om og da vi ville lave nyt badeværelse,ja så jeg ringede til Nykredit og da det var længe siden vi havde købt huset, ville de have det vurderet. De kom forbi og på 8 minutter gennemgik de 193 kvm. og vurderede det til 1.600.000 kr. – Kig lige på enhver bolighjemmeside og fortæl mig om du kan finde en bolig nord for Hillerød der koster under 2 mill.?? (off. ejnd.vurd. på 2.1 mill) Så fik vi besked om at vi skulle bestemme os senest mandag, da vi ellers ville få en lavere kurs. Så fredag ringede jeg for at sige ok, men vores “rådgiver" var der ikke og jeg blev bedt om at sende en mail i stedet, hvilket jeg gjorde.

Onsdag blev jeg ringet op, at nu var lånet på plads – til den lave kurs for han havde ikke nået det om mandagen! Så vi endte med at betale omkostninger på en låneomlægning som gav os en udbetaling på 42.000 kr. – ikke meget badeværelse man får for det – og en fastrente som vi nok bliver glade for i længden, men som vi ikke har haft glæde af endnu.

Det er for dyrt for os at lægge lån om igen, men næste gang bliver det helt sikkert ikke hos Nykredit.

Bitchess