Der er een grund, og kun een grund, til at kreditkvaliteten er blevet dårligere af realkreditobligationer.

Grunden er POLITISK, og ligger i skiftende regeringers politiske valg om:
– først at tillade flekslån
– dernæst at tillade afdragsfrie lån
– og tilsidst at indføre SDRO-obligationer, som realkreditten da heldigvis ikke nåede at udstede ret mange af, før finansmarkederne brændte sammen i 2008.

Der er tale om politiske beslutninger om at forringe kreditkvaliteten af realkreditobligationerne gennem nye låneformer, og som indrekte konsekvens af de tre beslutninger, er der nu i den grad behov for realkreditten polstrer kapitalbasen, således man kan fastholde den (komparativt set) ultra lave rente på lånene til gavn og gælde for danskerne og for realkreditkunderne. Hvis realkreditten ryger ned på “junk bond niveau" vil det være en katastrofe. Så hedder renten på et flekslån pludselig ikke 1,5% men derimod 8-9%.

Det yderligere forhold, at finansmarkederne nu kræver en endnu større kapitalbase, gør kun polstringsbehovet større, og hele problemstillingen kan altså ikke (som mange uforstandige private realkreditkunder ellers gerne vil) koges ned til et spørgsmål om bidragssatser anno 1987 versus 2009. Vi taler om 2 væsensforskellige systemer, som ikke er direkte sammenlignelige.

Det er fair nok, at du ønsker dig tilbage til det ineffektive realkreditsystem vi havde i 1970. Systemet havde (som jeg husker realkredit historiebøgerne) over 50 forskellige realkreditinstitutter og tillod max 40% belåning af ejendomsværdien. Fair nok, hvis du personligt ønsker dig tilbage til den tid. Min holdning er, at det hverken er realistisk, ej heller ønskeligt.