#144586
Anonym

Tb,

Jeg har ikke noget ønske om at sprede skræk og rædsel, og hvis du bemærker det, har jeg rost masser af banker. Eksempelvis har jeg omtalt både Danske Banks og Nordeas bankvirksomhed og risikostyring i meget positive vendinger, og jeg har fremhævet Spar Nord som et eksempel på en bank, der gør det rigtig godt. Der er en fuldkommen URIMLIG FORDREJNING, når du påstår, at jeg kun fremhæver negative forhold omkring banksektoren.

Dernæst, så er min holdning grundlæggende den, at det ikke hjælper, at bygge finanssektoren op med lim, plaster og halve lappeløsninger. Nye løgne, skjulte underliggende tab og fortielser vil blot forværre situationen og bevirke, at krisen trækker ud med nye runder af panik og tilbageslag. Vi risikerer at skabe et nyt Enron eller Madoff-cirkus (sat lidt på spidsen naturligvis, men ikke desto mindre, så var det jo nærmest det Roskilde Bank var).

Mange af regionalbankerne har haft en særdeles dumdristig, usund og ligefrem samfundsskadelig forretningspraksis, hvilket er den direkte årsag til de enorme tab i sektoren. De store banker har leveret overskud, mens de største regionalbanker rent ud sagt har leveret katastroferesultater. Der har været en sand massakre blandt “gruppe 2 institutterne”, og det er min faste overbevisning, at disse syge regionalbanker ville være krakket under alle omstændigheder uanset om der var kommet en finansiel krise eller ej. Disse erhvervsejendomme var belånt op til fuldkommen urealistiske niveauer, som ikke under nogen omstændigheder kunne forrentes. Det var et pyramidespil, hvor overlevelse alene byggede på at man gennem tvivlsomme kædehandler kunne blive ved med at handle priserne op. Den almindelige drift af ejendommende gav alvorlige underskud!

Amagerbankens problemer har reelt set meget lidt med finanskrisen og den internationale fundingsituationen at gøre. Krisetegnene på erhvervsejendomsmarkedet var tilstede allerede i 2006. De problemer, som “ejendomsbankerne” oplever nu, er selvskabte danske problemer. Hvorfor tror du at alle pensionsselskaber bakkede ud af ejendomsmarkdet i perioden 2003-2006 og solgte til spekulanter som Schwartz Thomsen? Hvorfor tror du, at Danske Bank og Nordea stort set ikke har belånt en eneste erhvervsejendom siden 2006, men klogt har overladt hele markedet til Amagerbanken, Roskilde Bank, EBH Bank, Sparekassen Løkken, Bonusbanken osv? Svaret er indlysende. Pensionsselskaberne og storbankerne havde i god tid havde indset, at man var ved at handle en alvorlig ejendomsbobbel op. De skulle ikke nyde noget.

Det har faktisk en nytteværdi, at tale lige ud af posen om den finansielle sektor og om de problemer der er i enkeltbanker. Vi SKAL have ryddet op i de usunde foretagender. Vi skal have alle lig ud af skabene. Bankerne skal afvikles på en kontrolleret måde. Alle skjulte tab skal frem i lyset. Tabene skal tages, og der skal gøres rent bord. Derefter skal reguleringen af sektoren strammes alvorligt op. Kapitaldækningen skal være betydeligt større, finanstilsynet skal gribe hårdere og tidligere ind, og der skal være direkte lovforbud mod at banker specialiserer sig i belåning af enkeltbrancher, i en grad som Roskilde Bank og Amagerbanken har gjort. Det var sådan, at det hele smeltede ned i 1987-1993. Det forargelige er, at historien nu gentager sig 1:1 her 20 år efter. Det er uacceptabelt, at man ikke har lært af historien, og den landsskadelige virksomhed bør standses en gang for alle.

Derudover, så synes jeg egentlig private aktieinvestorer og kunder i Amagerbanken fortjener at få alternative synsvinkler. Det er masser af andre kilder, der pakker tingene pænt ind i fine bløde diplomatiske vendinger. Det gør jeg ikke. Jeg mener det er en kendsgerning, at der er en overhængende risiko for Amagerbanken ender i afviklingsselskabet. Der er stor risiko for aktionærerne mister hele eller størstedelen af deres investering.

Jeg mener ikke længere de er relevant at tale om finanskrisen. Det vi skal tale om er den økonomiske krise. Finanskrisen er ved at have udspillet sin rolle. Fundingsituation og interbankmarkedet er ved at være næsten normaliseret. Renteniveauerne og rentespændene er nok ved at være tæt på den nye virklighed der vil gælde for finanssektoren mange år frem. Der er ikke længere nogen egentlig tillidskrise på de finansielle markder, hvilket vi kan takke den heftige statsintervention for.

Det vi står tilbage med er en reel økonomisk krise, der har ramt realøkonomien, dvs. produktion, afsætning, eksport, vækst og danske arbejdspladser. Dette kræver et langt sejt træk at få rettet op på dette, men har ikke ret meget med det finansielle område at gøre længere.

Der er ingen kreditklemme på erhvervsvirksomheder eller private. Det har Nationalbanken slået fast i sin seneste undersøgelse af långivningen i den finansielle sektor. Grunden til at erhvervslivet oplever stigende problemer er, at afsætningsmulighederne er blevet kraftigt forringede og de har ringere mulighed for at stille sikkerhed. Uden sikkerhed og positive fremtidsudsigter, kan virksomheder grundlæggende ikke få lån! Sådan har det altid været, uanset om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur. (Nå ja, okay, Roskilde Bank var så en markant undtagelse).