Punkt 1: Vi ved ikke om Nykredit sælger ud, for de skal kun oplyse når de krydser de lovpligtige grænser.

Punkt 2: Skælskør Bank fik først gennemgået sine lånebøger, og fik derefter at vide hvor meget kapital aktiekapital/egenkapital banken skulle fremskaffe, for at kunne komme med i bankpakke 2. Man er på nuværende tidspunkt ikke færdig med at gennemgå Amagerbankens bøger, og har derfor, naturligt nok, ikke stillet noget krav om kapitalrejsning. Det kan man naturligvis ikke uden at have et solidt grundlag for et sådant krav. Først når undersøgelsen af Amagerbanken er færdig, vil Finanstilsynet formulere et eventuelt krav om at Amagrerbankens skal tilvejebringe eksempelvis 1 mia. mere i aktieselskabskapial før man kan få del i bankpakke 2. På samme måde som Skælskørbank vil Amagerbanken med sikkerhed få en frist til at skaffe kapitalen. Reelt vil dette dog være en dødsdom, fordi Amagerbanken i modsætning til Skælskør banken ikke har en jordisk chance for at rejse aktiekapital. Mit gæt er, at Amagerbankens bøger reelt er dårligere end Skælskørbank, hvilket jeg baserer på Amagerbanken ind til videre har haft relativt større tab end Skælskørbank.

Nej, jeg er bestemt ikke sikker på Amagerbanken får del i pakken, men jeg er omvendt heller ikke sikker på Amagerbanken får afslag på bankpakkedeltagelse. Hvorfor? Fordi vi som eksterne parter hverken kan se Amagerbankens bøger eller interdependente engagementer mellem bankerne. Det kan Finanstilsynet tilgengæld, og det kan faktisk ikke afvises, at Finanstilsynet rent faktisk giver Amagerbanken adgang til bankpakke 2, netop på grund af interdependensen mellem banker. Omvendt, kan det heller ikke afvises, at inderdependensen netop bliver udslagsgivende for en godkendelse i sidste ende. Offentligheden kender reelt ikke Finanstilsynets, Fondsrådets og Erhvervsministeriets bedømmelseskriterier. Ja vi kender vel strengt taget ikke engang den præcise arbejdsdeling mellem de tre offentlige instanser.

Men hvorfor er interdependente engagementer mellem banker i grunden så interessante? Det er de fordi, at det netop er disse kæder af forbundne engagementer, som de store revisionshuse ikke kan se, men som Finanstilsynet har det fulde indblik i. Finanstilsynet kan med andre ord gennemskue hvor mange tab Amagerbanekn præcist får, hvis Jyske Bank eksempelvis begærer en af deres kunder konkurs. Dette regner man heftigt på i øjeblikket, fordi Amagerbankens eventuelle godkendelse hviler på de helt små marginaler.

Dette var en lang, måske ikke særlig pædagogisk måde at sige på, at vi reelt ikke med nogen større sikkerhed kan sige noget som helst om Amagerbankens eventuelle deltagelse i bankpakken.

Vi kan dog sige to ting:
a) Jo længere tid der går, desto større er chancen for at Amagerbanken afvises. Dette forhold skyldes, at kunde- og indlånsflugten er proportional med tidsfaktoren.
b) At bankpakkedeltagelse på ingen måde er nogen garanti for aktionærerne ikke mister deres penge, fordi:
b1) Efterfølgende tab kan vise sig så store at hybridkapitalen konverteres, hvilket i lyset af de selv samme tab vil ske til en elendig kurs.
b2) Tabene kan vise sig så store, at hybridkapitalen ikke meningsfuldt kan konverteres, hvilket betyder det kan være mest hensigtsmæssigt at afvikle Amagerbanken straks.

Sandt nok at Amagerbanken altid har haft dette speciale, men de store tab Amagerbanken allerede har realiseret viser med al tydelighed, at de har kastet forsigtigheden over bord siden den seneste bankkrise i 1987-1993.

Jeg købte selv rigtig mange lodseddler i Danske Bank, den gang kursen var i 30’erne. Et “big bet" om man vil, men jeg vil dog sige at fundamentalerne i de to situationer var og er meget forskellige.

Hvis Amagerbanken skulle være så heldig at komme med i Bankpakke 2, så ville jeg i det sted se at få solgt den lodseddel meget hurtigt på den kortvarrige kursstigning en godkendelse helt sikkert vil bibringe Amagerbanken. For efter de indledende kursstigninger, vil der indfinde sig i kurs massakre, når først tabene begynder at indfinde sig.