#144492
Anonym

Kære Prior

Emnet interesserer mig bestemt – både personligt og arbejdsmæssigt.

Der hvor jeg synes kæden ryger af, er når du opretter et nyt emner, hvor en allerede eksisterende tråd behandler emnet. Det giver langt større overblik for debattører og “kiggere". Derudover undgår man misforståelser, uoverensstemmelser etc. ved at samle trådene. Dette er praksis i mange fora, hvor man ligefrem bliver slettet af admin, hvis man ikke overholder “disclaimeren".

Undrer mig over, at Mybanker ikke har samme praksis, da debatten oftest kan betegnes som useriøs.

Angående selve dine udtagelser om Amagerbanken:

Der er ingen tvivl om, at du har stor viden inden for den finansielle sektor, men jeg synes dine indlæg er ensporede. Du ser kun holdninger for din synsvinkel, og ser sjældent problemstillinger fra bankens side. F.eks. vil alle banker da informere kunderne at pengene er sikret 100%, hvis pengene fosser ud af kassen. Dette gjorde alle banker, da Bankpakke 1/finansiel stabilitet blev vedtaget.

Du har en tendens til at “svine" bankerne til med postulater. Du skaber mange gange et forvrænget billede af sandheden, og dette kan påvirke debattører eller “kiggere", som ikke kan skelne mellem skidt og kanel. F.eks. skriver du at Amagerbanken aktier er ”komplet værdiløse”. Med mindre du er insider, har du ingen direkte grund til at konkludere dette. Så vidt jeg kan se handles aktien i dag til en kurs omkring 50 – det er ikke værdiløst i min verden. Derudover er det nonsens at konkludere grunden til salget af PFA´s aktier i Amagerbanken. Vi kan kun gisne om grunden, med mindre du selvfølgelig sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende – jeg tvivler dog på, at du så ville skrive det herinde.