#144440
Anonym

De der 200 kr man skal købe andelskapital for i en SDA-andelskasse kan de fleste nu nok overleve.

Et værre problem med SDA Andelskasserne er ganske enkelt, at Andelskassens priser simpelthen er for høje. Det er ikke nogen billig bank. Min kæreste har været kunde i banken, og forlod den, efter et mislykket forsøg på at forhandle prisen på billånet ned. Danske Bank kom med et langt mere favorabelt tilbud.

EIK Bank synes jeg heller ikke er noget godt alternativ, fordi banken er relativt presset i øjeblikket. Dette afspejles i EIK Banks priser. Banken er ikke specielt billig mere. Og en internetbank bør efter min mening være billigere end en almindelig bank, fordi man får ringere (eller ingen) filialservice.

Man kan ikke give nogen generelle anbefalinger der siger “X Bank" er altid bedst. Bankernes priser på de enkelte produkter svinger meget, og derfor skal man altid vælge bank efter individuelt behov. Typisk er det også en god ide ikke at samle alle forretninger i samme bank.

Jeg vil dog sige, at Danske Bank’s 24-7 konto er meget attraktiv for almindelige lønkontokunder. Renten på en kassekredit på op til 100.000 uden sikkerhed, på mastercardet og american ekspres kortet er kun 7,7%. Derudover har Danske Bank og Nordea faktisk relativt gode priser på både boliglån og billån, men igen, det afgørende er ikke så meget listeprisen, men derimod hvilke priser man efter konkret vurdering og forhandling kan nå frem til. Så vidt jeg husker ligger Danske Banks rente på andelsboliglån i intervallet 5,0-10,5%. Det gør prislisten fuldkommen ubrugelig. Betaler man 5% for et andelsboliglån med belåning ud over 80% af ABF-værdien, er det billigt. Betaler man 10,5% er det uhørt dyrt.